Synet er i høj grad en personlig sag. Faktisk er dit syn lige så personligt som dit fingeraftryk. Der findes ingen identiske fingeraftryk, ligesom der heller ikke findes identiske syn. Derfor kræver dit syn en individuel og skræddersyet løsning. Det samme gælder naturligvis smag og stil. Hver eneste person har sin egen smag og individuelle stil. Vi hjælper dig – ikke alene med at få et bedre syn – men med at finde en brille eller kontaktlinse, som du trives bedst med. For os handler det om at skabe øget livskvalitet for dig – i form af et bedre syn.

Verden er i farver

Et mylder af konturer forenet til billeder fortæller dig, hvor du er og hvad, der foregår omkring dig i din dagligdag. Vores input fra øjnene til hjernen er 10 gange større end alle andre sanser til sammen. 80% af alt hvad du oplever, kommer fra øjnene. Faktisk oversvømmer vores øjne hjernen med så mange impulser, at over 50% af hjernen til stadighed er beskæftiget med at lave syn. Ca. 80% løber til den bagerste del af hjernen. Her er ca. 40 synscentre med hver sin specielle opgave til at skabe billeder. De resterende 20% løber til områder i hjernen, som opfatter orientering. Dvs. til centre som fortæller, hvad der er op og ned, højre og venstre, styrer vores balance og centrering i forhold til en opgave samt hvor ting er i forhold til hinanden. Dine øjne skal virke fuldstændig ens (ens størrelse, lige hurtigt opfattende, se den samme genstand det samme sted, ens kontrast) for at hjernen kan sammensmelte billederne fra dem, og vi kan opleve verden i 3D, dvs. i samsyn.

Enhver ubalance i et så komplekst system vil give en nedsættelse af oplevelsen og dermed en forringelse af effektiviteten i din daglige gøren. Det at kunne se skarpt er faktisk kun en del af det at kunne se, derfor bruger vi ordet ’syn’. Synet er et bredere og mere dækkende ord for alle de komplicerede processer, som foregår i hjernen for at få et komplet billede at verden.

Over tid kan dit syn udvikle sig. Du kan være blevet nærsynet, langsynet – med alderen måske begge dele – eller gå rundt med en bygningsfejl.
Ex. samsynsproblemer. Et forværret syn kan forhindre dig i at fungere optimalt. Det kan blandt andet gå ud over din koncentration og evnen til at lære nyt.

Kom ind til NYT SYN Skovsbøll vision og få dine øjne testet. Vi står altid til rådighed med at foretage en af markedets bedste synsprøver. Hvem ved, måske er en synstest en rigtig god investering til at komme til at se meget bedre end du gør i dag – og dermed få et større velbefindende. Har du fået testet dit syn inden for de seneste 2 år?

Vidste du, at især efter 40 års alderen ændrer dit syn sig?

Synsanalysen er hele fundamentet for mit arbejde. Under en synsanalyse kontrollerer vi op mod 21 forskellige områder afhængig af din alder, dit job, dine fritidsinteresser og meget mere. Vi tjekker blandt andet dit nattesyn, for bygningsfejl, dine øjnes evne til at omstille sig fra kort til langt syn og ens styrke på begge øjne. Som uddannet optometrist udfører jeg synsprøven – og det er din garanti for at få testet dit syn korrekt.

Bestil tid til en synsprøve hos Nyt Syn Skovsbøll allerede i dag på gentofte@nytsyn.dk eller ring på tlf. 39 65 18 03 – eller kig forbi, måske kan vi tage dig med det samme.

Vi glæder os til at se dig.

Hvis du bruger briller med progressive glas, dvs. glidende overgang, er det vigtigt, at dine øjne arbejder godt sammen. Ellers får du ikke fuldt udbytte af dine glas. Med progressive glas skal du nemlig dreje dine øjne indad for at fange læsefelterne med højre og venstre øje samtidigt.

Hvis du føler, at dine progressive glas fungerer til afstandsbrug, men ikke optimalt tæt på, så kan det skyldes et dårligt samsyn. At bruge progressive glas kræver som regel en tilvænningsperiode på max. 2-3 uger.

Samsynet er den måde, som dine øjne arbejder sammen på. Hvis dine øjne ikke samarbejder, kan det få indflydelse på dine evner og effektivitet i mange sammenhænge. Mange børn, unge og voksne har et dårligt samsyn i en eller anden grad. Symptomerne kan være:

• Hovedpine
• Koncentrationsbesvær
• Sløret syn
• Dobbelt syn
• Lukker for det ene øje ved nærarbejde
• Sammenflydning af ord
• Lav læsehastighed
• Øjne, der løber i vand. Gnider sig ofte i øjnene under læsning
• Ondt i nakke og skuldre
• Uro i krop og hoved under læsning
• Lille læseafstand
• Besvære med at huske det læste

Hvis du er generet af et eller flere af disse symptomer, kan det skyldes samsynsproblemer. I langt de fleste tilfælde kan problemer med samsynet afhjælpes ved træning.

Ubalance og svagheder i vores visuelle system skaber kompensationer. Dette besværliggør og nedsætter hastigheden på vores forståelse og handlinger. Det kan være årsagen til synsproblemer. Ex langsynethed, nærsynethed og bygningsfejl, dovne øjne og skelen.

Hovedpine, træthed, sløret syn og dobbeltsyn kan skyldes synsproblemer. Mindre kendt er det at problemer med nakke, skuldre og lænd samt problemer med indlæring og læsning, koncentration og vores balance ofte er relateret til øjnene – synet. De førstnævnte problemer klares næsten altid med briller. De sidste kaldes under ét for samsynsproblemer. For at afdække et samsynsproblem kræves en udvidet synsundersøgelse. Viser det sig, at du har et problem, kan dette som regel ikke løses med briller alene. Et synstræningsprogram vil ofte være påkrævet.

Synet er en indlært proces og kan derfor genlæres og optimeres. Synstræning kan forbedre og gendanne synsfunktioner. Det kan sammenlignes med et fysisk træningsprogram, men som omhandler synsopfattelsen. Det at forstå og tolke verden, visuel perception. Synstræning består af en lang række kontrollerede øvelser, som spænder fra øvelser med motorisk aktivitet til computerstyrede programmer. Der trænes både i klinikken samt dagligt hjemme.

Formålet med træningen er at automatisere dine synsmæssige færdigheder, så de ubevidst fungerer sammen med resten af kroppens færdigheder – både motorisk og mentalt. Synstræningsprogrammet er altid individuel tilpasset.